Nissebanden i Nyborg

Foto: Palle Gram

Foto: Palle Gram

Så er der atter liv i Slotsmøllen i Nyborg. Julestemningen er væk og Nissebanden må på arbejde.

Den 11. november er der præmiere på “Nissebanden i Julemandens Land”, som er årets juleforestilling på Nyborg Voldspil, er en forestilling er er baseret på en kombination af “Nissebanden” og mest “Nissebanden i Grønland”.

JULEKALENDERNE FRA DR

Nissebanden bor i Holme-Olstrup, men optagelserne af møllen er foregået i henholdsvis Kaleko Mølle på Fyn og Tadre Mølle på Midtsjælland. Optagelserne fra landsbyen er lavet omkring den gamle købmandsgård i Slagslunde på Nordsjælland.

Jeg husker da jeg var dreng, i 1984, hvor jeg fulgte med i julekalenderen “Nissebanden” hvor den blev sendt første gang. Den er efterfølgende blevet genudsendt i 1992 og 2001.

5 år senere, i 1989, hvor man sendte “Nissebanden i Grønland” fulgte jeg ikke så meget med. “Nissebanden i Grønland” blev genudsendt i 1993, 2002 og 2011.

I første del af julekalender serien har julemanden mistet sit gode humør, og Nissebandens overordnede, Agent A-38, sætter nu nisserne på den yderst vigtige opgave, nemlig at finde julemandens gode humør igen.

Den næste julekalender i rækken er “Nissebanden i Grønland”. Denne julekalender handler om, at Julemanden ser to stjerneskud, som støder sammen oppe på nattehimlen. I følge en gammel grønlandsk myte vil sammenstødet mellem de to stjerneskud få to ønskesten til at falde ned fra himlen. Hvis man er så heldig at finde dem og slår dem mod hinanden, kan man ønske sig lige, hvad man vil.

TEATERFORESTILLINGEN PÅ NYBORG VOLDSPIL

julemandenslandForestillingen “Nissebanden i Julemandens Land” tager udgangspunkt i den elskede historie om Nissebanden i Grønland og også lidt fra den første i rækken Nissebanden.

Pigen Puk bor i Holme Olstrup. Hendes far hedder Fornøje-Frederik og er vild med at tjene penge. Men Puk er mere vild med bøger. Specielt dem der handler om nisser. Og nisser er der virkelig brug for. Julestemningen er nemlig ikke, hvad den har været i Holme-Olstrup hos Puks bedsteforældre Hr. og fru Fiffig-Jørgensen. Faktisk er glæden helt forsvundet i Holme Olstrup. Og uden glæde ingen jul – det ved enhver nisse.

Der er nu hårdt brug for nissebanden. Lunte, Gemyse, Skipper og Hr. Mortensen mangler en kviknisse, og de har opdaget at Puk har det helt rette nissesind. Sammen tager de på en farefuld færd til Julemandens Land for at redde julen.

FYNSK ISLÆT

Kaleko Mølle er Danmarks ældste bevarede vandmølle til maling af korn. Den er beliggende få kilometer øst for Faaborg, i Diernæs.

Det siges at Møllens oprindelse muligvis går helt tilbage til Valdemar Atterdags tid, men grunden var med rimelig sikkerhed i brug som møllevirksomhed i 1400-tallet. Den optræder dog først med navn i et skøde fra 1643, hvor den bliver handlet og kommer under Holstenshus. Den ældste nu eksisterende bygning er fra omkring 1600. Møllen fungerede helt frem til 1912 og blev åbnet som museum i 1917.

Kaleko Mølle har 2 overfaldshjul og både vandføring, malekarm og stigbord findes bevaret. Den modtager vand fra en tætbeliggende mølledam, der blev retableret i 1960’erne.