Da jeg for nu fire år siden besluttede at søsætte Odense Sommerrevy, var det naturligvis med stor ydmyghed, at jeg gik til opgaven. Vi har i Danmark en stærk revytradition med en række revyer landet over, med mange år på bagen. Men min drøm og ambition var, at også Odense skulle have sin egen revy. En revy centralt placeret i landet, som skulle favne bredt og være langt mere end en lokal revy for borgerne i Odense. Den skulle have et indhold, som var aktuelt, levende og underholdende for alle danskere uanset, hvor i landet de kom fra og give publikum et humoristisk billede af den samtid, vi alle er en del af. Med et så forrygende forsalg til dette års forestilling, er jeg stolt af at kunne konstatere, at Danmark nu med sikkerhed har fået sin revy midtvejs i landet, udtaler Lars Arvad
Sæsonen er udvidet med en ekstra spilleuge
Odense Sommerrevy spiller for fjerde år i træk på engen i Fruens Bøge og har premiere den 9. maj. Sidste år kunne revyen i sin tredje sæson spille en hel sæson for fulde huse og den populære revy fortsætter succesen i 2019. På nuværende tidspunkt har man solgt 70 % af de 20.000 billetter, man har i salg i denne sæson, hvilket svarer til en stigning på 15 % i forhold til samme tid sidste år. 2018 var et gigantisk jubelår for revyen, som solgte et hidtil uset antal billetter, så med en stigning i billetsalget allerede nu på 15 % tegner 2019 til at blive endnu et rekordår for Odense Sommerrevy. Med så overvældende en interesse hos publikum og for at imødekomme den store efterspørgsel, besluttede revydirektør Lars Arvad i sidste uge at udvide dette års sæson med en ekstra spilleuge og en ekstraforestilling den 15. juni kl. 15.00. Odense Sommerrevy spiller således for første gang nogensinde i 6 uger. Med den ekstra uge spiller revyen i perioden 9. maj til og med 15. juni 2019.
Det første idémøde til dette års Odense Sommerrevy er netop afholdt
Selvom der synes langt til 9. maj her i slutningen af januar, er forberedelserne til dette års Odense Sommerrevy allerede i fuld gang. Holdet mødtes for første gang til idémøde den 23. januar, og det var et møde fyldt med højt humør, masser af kreative ideer og hvor også holdets nye kvindelige skuespiller Sofie Lassen-Kahlke mødtes med sine nye kollegaer for første gang. Revydirektør Lars Arvad beretter:
Odense Sommerrevy idémøde – Vimeo
Samarbejdet på holdet spiller en afgørende rolle, når man sætter en revy op og det første idémøde er derfor altid utroligt vigtigt for alle på holdet. Vores idémøde blev afholdt i uformelle rammer og det handler for mig om at give holdet mulighed for at lære hinanden at kende og ryste dem sammen før prøverne går løs om en lille måneds tid. Heldigvis er det et hold, som allerede kender hinanden rigtigt godt, da de har spillet sammen en del år efterhånden, men i år har vi jo med Sofie Lassen-Kahlke en ny spiller på holdet, som vi også skal have optaget i revyfamilien. Vi havde et fantastisk godt møde, hvor alle var enormt tændte og fulde af energi, og vi glæder os til at skulle i gang med at starte prøverne op til dette års revy. Og jeg kan uden at overdrive godt sige, at publikum kan glæde sig til at komme ind at se forestillingen. Vi sætter alle sejl til i år og glæder os meget til at byde de mange publikummer velkommen hos os, når vi slår dørene op den 9. maj, slutter Lars Arvad.