Heartland hitter

heartlandEgeskovs tilbagelænede festivalstemning hitter blandt både publikum, foreninger og frivillige. Offentliggørelsen af det nye program med bl.a. Brian Ferry og Minds of 99 kom i sidste måned, og det ser ud til at Heartland bliver en del større end sidste år. Ikke mindst hvad angår foreninger og frivillige, der står i kø for at deltage på festivalen mod at at få gratis adgang. De ca. 50 foreninger som deltager på Heartland kan sandsynligvis også regne med at få en del penge med hjem i kassen.

Heartland lægger selv vægt på, at være en festival, hvor mad, musik, kunst og talks fylder programmet på lige fod. Oplevelsen af sommerens festival med de ca. 6000 besøgende var da også, at Heartland havde satset på en lidt mere (fin)kulturel vinkel i forhold til de typiske musikfestivaler. Som faste indslag var der eksempelvis en række af kulturpersonligheder, der havde samtaler for ”samtalens egen skyld”. Og det viste sig at være ret populært. Dette års talks tæller bl.a. forfatteren Peter Øvig Knudsen om emnet “radikalisering i Danmark”.

Maden (0g priserne) var også i en klasse for sig. På en måde kan festivalen godt synes skræddersyet til den kreative klasse, men andre kan selvfølgelig også deltage og indsnuse den sofistikerede og afslappede stemning. Har man en forventning om at “fyre den maks af” til rockmusik bliver man dog nok lidt skuffet.

Heartlands egen teaser kan man se herunder:

Heartland Festival finder sted på Egeskov Slot den 3.-4. juni 2017.