Ung På Fyn fra FynboTv præsenterer “Skab en god dag”

Stresscoach, Klement Trabolt, fortæller FynboTv´s Christina Aros om hvilken del som hjernen har, når vi skaber os forventninger til vores dagligdag. Målet er selv at skabe sig en god dag. Man skal altså tage beslutningen om at få sig en god dag. Men hvordan gør man det hvis man om morgenen ser at sin cyklen er punkteret eller at man lige har mødt en stor forandring i sit liv?
Naturligvis skal man have lov til at være ked af det når man møder visse modgange eller tragedier i sit liv, men man skal altså ændre sin tankegang til det positive på bedst mulig måde.
Klement Trabolt fortæller bla. om det at være jobsøgende. Da må man fokusere på de nye muligheder man får som nyansat, istedet for begrænsningerne ved et jobafslag. Han mener at man i en vis udstrækning kan skabe sin egen fremtid ved måden hvorpå man tager i mod verden og måden den påvirker én selv. Til dét har han også lavet en CD som giver hjælp til f.eks. jobsøgende eller håndtering af konflikter.
Han fortæller også om vigtigheden i dagligt at “nulstille” sig selv i et kort øjeblik. En metode som man på arbejdspladsen kan have gavn af. Man må altså se det som et pusterum hvor man kan lade op. Og det kan jo ligeså godt være i trafikken, når man eks. holder for vejarbejde. Betragt det som en pause du får, hvor du kan reflektere over livet.
Klement Trabolt slår fast at hele vores måde vi tænker på, har stor effekt ikke kun på vores humør, men også vores udstråling. Et fif han påpeger er, at man om morgenen kigger sig i spejlet og smiler. Om det er ægte eller ej, betyder ikke noget. For hjernen vil påvirkes af det og så skal et ægte smil nok komme.
Og ligeledes er det vigtigt at dele sin glæde med andre. For glæde skaber glæde.
Så smil. For i dag bliver en rigtig god dag.