Træn din hjerne knivskarp

trainbrainKan man optræne sin hjerne på samme måde som man kan optræne sine muskler? Ifølge nyere forskning, og bl.a. overlæge Troels W. Kjær er det lige præcis sådan det hænger sammen. Hjernen er ikke statisk, men kan ændres, hvis vi træner den. Faktisk mener Troels W. Kjær, at have bevist at man indenfor 6 uger, med de rette øvelser, kan forbedre sit overblik og fokus, og at disse ændringer vil være permanente. Disse øvelser handler bl.a. om at gøre uvante ting, hukommelse, opmærksomhed, entusiame, reaktionstid og om forebyggelse og dæmpning af stressrisiko. Hjernen bliver skarpere af oplevelser og opgaver, den ikke er vant til. Til gengæld bliver den sløv af gentagelser, røg og alkohol. Og så kan også hjerner lide motion.

something newMed den nye viden om den forandringsvillige hjerne følger også ansvar. Et ansvar som vi hver især må løfte, mener hjerneforskeren.

– Tag ansvar for din hjerne, som du tager ansvar for din krop. Giv den nye udfordring hver dag. Du behøver ikke nødvendigvis have et decideret træningsprogram, men tænk i at få nye oplevelser hver dag, siger Troels W. Kjær.

– Cykl en ny vej hjem. Slå en kolbøtte eller løs krydsord. Grib de mange muligheder, der er for at tænke ud af boksen og gør noget, du ikke plejer.

Har man lyst til at høre mere om emnet kan man lørdag den 4. marts komme til foredrag på Syddansk Universitet Odense. Denne dag giver overlæge Troels W. Kjær en introduktion til, hvordan hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og handlemønstre. Få samtidig en række øvelser, der kan styrke din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres, samt huske det vigtigste og sortere unødvendige informationer fra.

Sted: Syddansk Universitet Odense, Lokale 153

Lørdag den 4/3 fra 10 – 16.

Biletter kan fås på følgende link:

https://fuodense.dk/odense/program/psykologi-sundhed-paedagogik/knivskarp-fra-normal-til-genial-1711-010/bestil.aspx