Tema Fyn om 3D Print og innovation

Tema Fyn om 3D print og innovation. Sendt første gang den 14. september 2016.

TemaFyn handler denne gang om 3D printing.
3D Print af prototyper fylder i dag det meste af 3D print markedet og vil også gøre det fremover. Men fremtiden byder også på reel produktion af 3D printede emner, som kun vil blive til mere i årene der kommer.
Biler, luftfart, elektroniske forbrugsvarer og sundhedssektoren er nogle af de de mange store områder, hvor 3D print fylder noget.
3D giver mulighed for meget mere individuelle produkter i små produktioner – helt ned til en enkelt enhed. Men 3D skal også teknologisk kunne understøtte produktionen af mange tusinde enheder. Den nyeste teknologi i 3D print kan producere flere enheder på samme tid. Og op til 10 gange hurtigere end tidligere. Ligeledes vil antallet af materialer udvikle sig massivt i de kommende år. Man vil se emner som plastik med indbygget glas og konstruktioner der tidligere var umulige at fremstille. De bliver i fremtiden mulige med ny 3D teknologi.
Det vil også give muligheden for at indbygge elektronik ind i de printede dele. Elektronikken vil kunne fortælle, om enheden er ved at gå i stykker, eller er slidt.  Dette kunne tænkes anvendt i fly eller biler.

Vi har et interview med Carsten Kudsk der er 1. viceborgmester i Nyborg Byråd. – I Samarbejde med flere industrielle partnere arrangerer det kommunale  Bureauet Nyborg nu en 3D Print Konference.  – Hvad skal det nu være godt for. – Vi lader Carsten Kudsk selv fortælle om dette nye tiltag.