Succes for ny festival

svendborggraphic2Svendborg Graphic fik i sidste uge afviklet deres temmeligt ambitiøse festival med mere end 1500 besøgende og besøg af forskellige koryfæer indenfor de visuelle medier, animation, tegneserier og spil. Arrangører og frivillige har knoklet for at få alting til at spille og resultatet må siges at være godkendt, hvis man skal se på anmeldelser og mængden af oplevelser. Man kan håbe at festivalens succes betyder, at den bliver gentaget de næste år.

Festivalarrangør, Asbjørn Rune Bourge, er da også godt tilfreds. Dog håber han på flere frivillige til næste år. Der har været løbet rigtig stærkt i den forløbne uge. Masser af engagement og lidt for lidt søvn.