Soldrevne bænke og batteriopladere i Svendborg

solar

Lægger man sin mobil på bænken, lader den automatisk op

Svendborg Kommune har købt fem soldrevne bænke, som turister og andre kan oplade deres mobiltelefoner på. Dermed bliver Svendborg den første kunde til en smart opladerbænk, som SEF Energi med eneret i Danmark vil lancere i hele landet.
Man sætter sig direkte på solpanelet, og via usb-stik eller trådløst lader man solenergi på sin telefon, samtidig med at man selv får varmen på det op til 30 grader lune sæde.
Den specielle solbænk, er udviklet af en ung mand i Kroatien og foreløbig taget i brug i Australien, USA og Schweitz. Bænkene koster 28.500 kroner plus moms per styk, og Svendborg i kommunen skal nu finde ud af, hvor bænkene skal stilles op. Velegnede steder kunne for eksempel være Øhavsstien, lystbådehavnen, på torve og i parker.
Bænkene kræver tre timers dagligt sollys for at være opladet, og i det danske klima kan det være et problem, så derfor har man sikret sig, at der kan sættes ekstern strøm til tre af dem. Bænkene er desuden ikke i brug om vinteren, hvor der hverken er sollys eller turister. Det er meningen at de soldrevne opladerbænke skal sælges overalt , men nu bliver Svendborg de første på Fyn til at opsætte
bænkene .