Skib på grund ved Fyns Hoved – Update

Et containerskib, Victoria fra Portugal, er fredag lidt før kl 18 stødt på grund nord for Fyns Hoved. Skibet Victoria fra Portugal er beskadiget med hul i 3 tanke. Skibet er blevet bedt om at kaste anker, så det kan blive undersøgt for olieudslip. Containerskib-Victoria-Portugal_178x28m-A

Der er tilkaldt assistance fra Miljøskibet Gunnar Thorson der siden midnat har været på vej fra Frederikshavn. Gunnar Thorsson har en Rip båd med til at dykke fra. Gunnar Thorsson er et miljøskib specielt beregnet til denne operation for observation for olieudslip, og har således alt det nødvendige udstyr med, der skal til for at kunne klare olieudslip.

 

Det portugisiske skibs rederi er også gået aktivt ind i sagen og har selv tilkaldt en dykker, der fra middagstid lørdag skal undersøge skibets bund for skader, og konstatere omfanget af et eventuelt olieudslip.

Skib-Gunnar-Thorson-miljøskib-A

Gunnar Thorson – Miljøskib

Det portugisiske skib var undervejs til Fredericia, da det lidt før  kl 18 fredag grundstødte i farvandet nord for Fyns Hoved.

Det er lidt uforståeligt at man ikke kunne navigere i dette farvand, da der hele vejen fra Storebælt til Fredericia er en nøje afmærket sejlrute.

Det bringer igen debatten frem, om der bør være lodstvang i de danske farvande.

 

Update Søndag middag

Det er nu konstateret, at der lækkes olie fra skibet, da der er fundet olie på strande omkring Juelsminde, As Vig og ved Endelave. Der er nu sat en større eftersøgning igang for at danne sig et overblik over forureningens omfang.

 

 

 

 

.