Kinesisk spændingsfilm optaget i Nyborg har premiere

VAfilmFynske Victor Axelsen medvirker i en ny, stor kinesisk film optaget i Nyborg.

“Stolen Fairytales” har premiere den 24. februar i forbindelse med en stor åbningsceremoni i Beijing. Her deltager blandt andre den danske erhvervsminister, Brian Mikkelsen for at markere starten på det dansk-kinesiske turistår.

Den fynske OL-medaljevinder, der under OL, udover sit badmintonspil også imponerede med sine kinesiske sprogkundskaber medvirker i en kinesisk film, der er optaget i Nyborg. Det er i øvrigt den første kinesiske film, der er optaget på dansk jord. Det 30 mand store kinesiske filmhold valgte Fyn, da Fyn og Nyborg efter deres opfattelse giver det billede, Kina har af Danmark med H.C. Andersen, slotte og bindingsværkshuse.

Det er en mindre birolle, Victor Axelsen har i filmen, sammen med en anden dansker, balletdanseren Sidsel Boye Rasmussen. Begge er kendte ansigter i Kina.

Filmen regnes med at blive set af ca. 30 millioner kinesere, på det der herhjemme svarer til Netflix og HBO.

Se traileren for filmen her:

Da filmen blev støttet af Nyborg Kommune er der også lavet en reklamefilm for Nyborg med billeder fra “Stolen Fairyrales”. Håbet er også at projeketet måske kan kaste penge af sig i form af øget turisme og dansk-kinesisk samarbejde.