Et Magisk Øjeblik i Revy Teltet

RevyITeltet2015

Liselotte Krogager, Helena Dong, Kim Hammelsvang, Heidi Kristensen, Henrik Knudsen, Anja Torp Due Krintel, Danny Bærtelsen og Katrine-Sofie Groth

En forudsætning for at opnå et magisk øjeblik er, at man har overskud, at man føler sig let i hele kroppen, er positiv og har en slags forventningens glæde, for det er her, hele magien findes.

De ingridienser var helt sikkert til stede, hos både publikum og de medvirkende på premiereaftenen til årets REVY I TELTET med undertitlen EN KONGELIG AFFÆRE – og det blev det..

Revyen er igen, igen en sublim forestilling, som familien The Krintels for ottende år i træk har stablet på benene i det store cirkustelt derude i H.C.Andersen Skoven…

Latter og klapsalver fik teltdugen til at blafre og de mange prominente personer der var til stede til premieren opnåede virkelig ET MAGISK ØJEBLIK sammen med frontfiguren Kim Hammelsvang og resten af revyholdet der var geleitet på pladserne af instruktøren Liselotte Krogager…

Publikum blev betingelsesløst draget ind i et magisk univers af finurligheder som en rigtig lagkagerevy skal indeholde og det er ikke for meget at nævne, at lagkagernes Rolls-Royce så absolut er en Othello-lagkage og det er lige hvad årets REVY I TELTET er.

Jeg gi’r fem revytelte ud af seks…