Der skal ryddes op i Vollsmose

politiRegeringen lægger nu op til, at der skal sættes hårdt mod hårdt, og at bandernes indflydelse skal stoppes i Odense. Der skal fremover køres en meget hård kurs overfor rockere og bandelemmer. Gennem det sidste halve år har der været adskillige voldelige episoder i Odense, og borgere har følt at politiet og myndighederne havde mistet kontrollen med banderne. Især områder i Vollsmose har været hårdt ramt.

Lars Løkke Rasmussen udtaler: “Lige nu er vi vidner til, at hensynsløse kriminelle skaber utryghed i et helt boligområde i Odense. Det skal bremses.”

Derfor vil regeringen sætte hårdt mod hårdt og give myndighederne de nødvendige redskaber for at sætte maksimalt pres på eksempelvis rockere og bandemedlemmer. Vi skal rydde op i gaderne, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.