I forbindelse med det årlige arrangement Dansk Mølledag, der altid finder sted den tredje søndag i juni var der åbent hus på Egeskov Mølle.
Her kunne man se hvordan det gamle mølleværk virker og høre om møllens historie. Og da vinden var gunstig, kunne møllelavet sætte vingerne i sving og kværnen i gang, så gæsterne kunne købe en pose friskkværnet mel med hjem.
Målet med Dansk Mølledag er at skabe opmærksomhed om vore gamle vand- og vindmøller for at øge forståelsen for bevarelsen af denne del af kulturarven.