Vi fejrer at det i år er 75 år siden folk i Danmark hørte budskabet i radioen at Danmark blev befriet. Budskabet blev sendt i radioen direkte fra BBC’s studier i London.
Hver aften stillede folk ind på den forbudte frekvens og hørte nyt fra London på radioens mellembølgebånd. Med en særlig rammeantenne kunne man lige høre det svage radiosignal fra London, hvor man hørte det med masser af knas og skrat. Den danske regering skulle jo samarbejde med tyskerne, og derfor havde man udstedt et forbud mod at benytte disse særlige rammeantenner. Forbuddet var beskrevet således at man næsten kunne bygge en rammeantenne ud fra forbuddets tekst. På denne måde hørte næsten alle de daglige nyheder fra BBC i London.
Den 4. maj om aftenen kom der så det særlige budskab alle havde ventet på.
Dem der har oplevet det glemmer aldrig disse ord: Her er London – Her er London ….. og sidst i udsendelsen kom så de glædelige ord ….. General Montgomery har netop meddelt at de tyske tropper har overgivet sig.
Følg med i denne udsendelse og hør selv budskabet.
Rammeantenne fra krigen 40-45 håndlavet. Kilde: Radiodata.dk